jan 11, 2023 | job

Regnskabschef

Bliver du motiveret af at have ansvar og at arbejde med en bred vifte af regnskabsopgaver? Ønsker du at arbejde i en velfungerende økonomiafdeling i en dansk virksomhed, hvor hverdagen er præget af højt fagligt niveau og sparring med gode kollegaer? Så er du måske vores kommende regnskabschef.

Om jobbet
Vi har mange opgaver i vores økonomiafdeling, og vi har derfor besluttet, at omstrukturere afdelingen. Vi søger derfor, til en nyoprettet stilling, en ”hands-on” regnskabschef.

Med reference til CFO får du ansvaret for vores regnskabsafdeling, hvor du har mulighed for at være med til at sætte dit præg på både jobbet og procedurerne.

Igennem god ledelse af regnskabsafdelingen to medarbejdere, og din egen deltagelse i den daglige drift, sikrer du at opgaverne i afdelingen løses i en kontinuerlig høj kvalitet. 

Dine primære opgaver bliver:

  • Ledelse og udvikling af afdelingens 2 medarbejdere
  • Udføre grundlæggende bogholderiopgaver
  • Bidrage til/sikre en korrekt bogføring og en stabil debitor/kreditor-håndtering
  • Håndtering af stamdata i samarbejde med Controlling
  • Sikre deadlines overholdes f.eks. i forbindelse med månedslukkeprocessen
  • Sikre at moms og afgifter håndteres korrekt og rettidigt
  • Sikre at der foretages en korrekt og rettidig lønudarbejdelse i samarbejde med lønbogholder
  • Indberette til SKAT og statistikker
  • Sikre afdelingens procedurer kontinuerligt opdateres og udarbejdes, hvor det er relevant
  • Bidrage til indkøring og stabil drift af vores nye IT-systemer, herunder div. applikationer til Dynamics 365 Business Central
  • Udarbejdelse af materiale til revisorer
  • Medvirkende til løbende optimering og fremdrift af egne og afdelingens aktiviteter

Du vil have din daglige arbejdsdag på vores kontor i Nyborg.

Om dig:

  • Du har erfaring fra lignende stilling – alternativt har du arbejdet inden for revision
  • Du har en relevant uddannelse inden for økonomi/regnskab – f.eks. HR(R) eller Cand.merc.aud.
  • Du har gode IT-kompetencer og er erfaren bruger af ERP-systemer og Excel
  • Det er en fordel hvis du har et godt kendskab til Dynamics 365 Business Central samt Power BI
  • Du har gerne erfaring med factoring
  • Som person er du grundig og analytisk med sans for detaljer, samtidig med at du mestrer at bevare overblikket
  • Du er imødekommende, proaktiv, serviceminded og bidrager til den gode stemning på kontoret

Har vi fanget din interesse?
Så send en ansøgning til ansoegning@tenax.dk mrk. ”Regnskabschef”. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-partner, Trine Skaarup på telefon 27571401. Ansøgninger behandles løbende.

 

Tenax elsker krævende kunder – og udfordrer også gerne kunderne i forhold til at fokusere på de gode råvarer, den konsistente høje produktkvalitet og værdien i det langvarige samarbejde. Tenax Sild A/S udvikler, producerer og markedsfører kvalitetssild og fiskefrikadeller både i Danmark samt på udvalgte eksportmarkeder. Virksomheden er danskejet, beskæftiger ca. 160 medarbejdere på to fabrikker i Nyborg og Ålbæk og er certificeret i henhold til IFS. For yderligere info se tenax.dk og lykkeberg.dk