jan 4, 2022 | Nyheder

Stegte sild med nyt lækkert fyld

NYHED: Stegte sild med nyt lækkert fyld

Til årsskiftet introducerer Tenax Sild to nye lækre og smagfulde varianter af stegte sild med fyld – en med fynsk røgeost og en med grov fiskesennep.

Tenax Sild har siden 1987 haft et klart mål: at de sild, der ligger på kundens tallerken, skal være en oplevelse at sætte tænderne i. Udover at silden skal være af bedste kvalitet og ypperste forarbejdning, skal den også have en lækker smag.

Derfor sætter vi i Tenax Sild også altid en ære i at skabe nye smagsvarianter af de traditionelle klassikere som fx stegte sild. Til årsskiftet lanceres to nye spændende og smagfulde varianter af stegte sild med fyld– stegte sild med fynsk røgeost og stegte sild med grov fiskesennep.

Det er to forskellige produkter med hver sin unikke smag. De stegte sild med fynsk røgeost består af lækre sildefileter, der er smurt i cremet fynsk røgeost, som giver en mild, luftig og delikat røget smag. Den anden variant, hvor sildefileterne er smurt med fyld af grov fiskesennep, giver en mere krydret og stærk smagsoplevelse.

”I Tenax Sild har vi en ambition om at inspirere til at spise endnu flere bæredygtige sild, ved at fremstille vores produkter efter gamle håndværksmæssige traditioner kombineret med nyudviklede måder at tilberede silden på. Det vil disse to nye spændende varianter, – indenfor den klassiske stegte sild – være et godt eksempel på”, siger administrerende direktør hos Tenax Sild, Anette Ladefoged.

FOR MERE INFO OG BESTILLING
Kontakt kundeservice på tlf. +45 6530 1260
eller på mail kundeservice@tenax.dk

Øvrige nyheder

’Årets Sild 2024’ klar til frokostbordet

’Årets Sild 2024’ klar til frokostbordet

Restaurant Lilleheden vandt (igen) ’Årets Sild’ ved bl.a. at bruge tranebær, abrikos og lynghonning. Efter måneders udvikling er silden nu færdigudviklet og godkendt til at komme på glas under brandet ”Lykkeberg 1899” i starten af februar næste år. På trods af, at...

læs mere
Ny CEO er på plads hos Tenax Sild A/S

Ny CEO er på plads hos Tenax Sild A/S

Ny CEO er på plads hos Tenax Sild A/S Michael Møller Jensen er ny mand i spidsen for fødevarevirksomheden, og han kommer med bred erfaring fra forskellige fødevarevirksomheder som Bisca og Harboe.    Michael Møller Jensen er pr. 1. marts 2023 ansat som ny CEO hos...

læs mere