maj 2, 2022 | Pressemeddelelse

Ny dansk snack frikadelle kom igennem nåleøjet på verdens største fiskemesse

Ny dansk snack frikadelle kom igennem nåleøjet på verdens største fiskemesse

2.000 udstillere fra 89 lande mødtes på Seafood Expo Global i sidste uge. Over 50 danske firmaer var med, og Tenax Sild nye ’Snack a Fish’ blev endda nomineret til Seafood Excellence Global Awards.

For første gang i tre år blev der igen afholdt Seafood Expo Global, som uden sammenligning er fiskebranches største event. Den gigantiske messe, som i år blev afholdt i Barcelona i Spanien, havde været sat på pause på grund af corona, men kom stærkt igen med mere end 30.000 udstillere og gæster.

”Det er noget andet at se forretningsforbindelser i øjnene end over et videolink, som vi har været tvunget til længe. Derfor var stemningen også enestående god”, siger Anette Ladefoged, CEO i Tenax Sild A/S, der deltog sammen med 56 andre danske fiske firmaer.

Tenax Sild omfatter blandt andet Lykkeberg 1899 og en række andre brands. De er da også mest kendt for sild i Danmark. Men på eksportmarkederne er det danske selskab mere kendt for pateer, rogn og især fiskefrikadeller.

To megatrends
Det var netop nogle nye små fiskefrikadeller ’Snack a Fish’, der løb med opmærksomheden på den danske stand. En særlig tapasvariant med oliven og soltørret tomat blev nemlig nomineret til Seafood Excellence Global Awards 2022 – som eneste danske produkt i øvrigt – og det fik eksportkunderne til at stå i kø for at smage.

”Vi kan virkelig mærke, at de nye snackfrikadeller tapper ind i flere megatrends. Dels er snack markedet bare øget under corona. Og så går flere forbrugere efter et grønnere og mere bæredygtigt fødevarevalg”, siger Anette Ladefoged og henviser til at råvarerne kommer fra bæredygtigt fiskeri og MSC-mærket, og at fisk generelt er en god kilde til Omega-3 fedtsyrer.

Tenax Sild har fabrikker i Aalbæk og Nyborg eksporterer i dag til omkring 25 lande, hvor af Tyskland er det vigtigste marked.

Øvrige nyheder

’Årets Sild 2024’ klar til frokostbordet

’Årets Sild 2024’ klar til frokostbordet

Restaurant Lilleheden vandt (igen) ’Årets Sild’ ved bl.a. at bruge tranebær, abrikos og lynghonning. Efter måneders udvikling er silden nu færdigudviklet og godkendt til at komme på glas under brandet ”Lykkeberg 1899” i starten af februar næste år. På trods af, at...

læs mere
Ny CEO er på plads hos Tenax Sild A/S

Ny CEO er på plads hos Tenax Sild A/S

Ny CEO er på plads hos Tenax Sild A/S Michael Møller Jensen er ny mand i spidsen for fødevarevirksomheden, og han kommer med bred erfaring fra forskellige fødevarevirksomheder som Bisca og Harboe.    Michael Møller Jensen er pr. 1. marts 2023 ansat som ny CEO hos...

læs mere