sep 26, 2022 | Nyheder

Restaurant Lilleheden vandt ’Årets Sild’ – igen!

Restaurant Lilleheden vandt ’Årets Sild’ – igen!

Trods et stjernespækket kokkefelt blev det en gammel kending fra Hirtshals, der vandt konkurrencen ’Årets Sild’. Nu skal vindersilden på glas og ud på supermarkedernes hylder.

Der var trængsel blandt koryfæer og stjerner, da topkantiner og restauranter som Møntergade og Værdsat dystede i disciplinen ’bedste sildeopskrift’ søndag på Nordsøen Oceanarium.

Alligevel var det en gammel kending, der bragede igennem konkurrencen, hvor dommerne, der blandt andet bestod af mesterkokken Bo Jacobsen og madbloggeren Rasmus Palsgaard, både skulle blindteste selve sildene og smage anrettede stykker med garniture.

Vinderen var nemlig kokken Ejvind Kjeldsen Jensen fra Restaurant Lilleheden – igen, igen kan man roligt sige. For Hirtshals-restauranten er nu 11-dobbelt vinder af den prestigefyldte pris, der har været uddelt siden 2000.

”Jamen, jeg havde åbenbart den bedste sild. Det er jeg simpelthen så stolt af, for det var mesterkokke, jeg var oppe imod”, griner Ejvind Kjeldsen Jensen, der i år havde krydret de gammeldags modnede sild med saft og skal fra lime, rosa peber, fennikelfrø og laurbærblade.

Andenpladsen gik til den nye Wassim Hallal-ejede restaurant ANX i Aarhus, der forsøgte sig med en nordjysk sild med østersvand fra Limfjordsøsters, peberrod og blæretang. Tredjepladsen gik til Restaurant Norrlyst i København, der bød på en mere klassisk sild med krondild, æble og rosenpeber.

I dommerpanelet sad også Anette Ladefoged, der er adm. direktør i Tenax Sild, der også omfatter brandet Lykkeberg 1899. Alle deltagerne fik gammeldags modnede saltsild fra Lykkeberg 1899 som råmateriale, men de skulle selv udvande silden og marinere den. Og det var lige præcis udvandingsdisciplinen, som Restaurant Lilleheden mestrede til perfektion, forklarer Anette Ladefoged.

Vinderen kommer i køledisken

”Der var mange fine tilsmagningskombinationer og flotte anretninger i årets konkurrence. Men Lilleheden vandt suverænt i blindtesten, hvor udvandingen af silden er altafgørende”, siger hun.

Ud over en check på 15.000 kr. kommer vinderen af Årets Sild også i Lykkeberg 1899’s sortiment og ender på supermarkedernes hylder i 2023.

”Det arbejde går vi i gang med nu, men jeg tror, det bliver nemt, for det er nogle meget enkle og klassiske smage, som rammer rent blandt sildeelskere”, siger hun.

Kan man ikke vente til 2023, kan man allerede smage vindersilden på Restaurant Lilleheden i Hirtshals fra denne uge.

Sidste år vandt Restaurant HOS i Odense ’Årets Sild’ med en kombination af peberrod, enebær, laurbærblade, krondild og stikkelsbær. Den sild findes i udvalgte supermarkeder i dag og frem til nytår.

Konkurrencen er et samarbejde mellem Hirtshals Fiskefestival, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Nordsøen Oceanarium og Tenax Sild.

 

FAKTA – DE DYSTEDE I ÅRETS SILD 2022 

Lilleheden – VINDER af ’Årets Sild 2023’
Hjørringgade 2
9850 Hirtshals
Ejvind Kjeldsen Jensen

Restaurant ANX – 2. PLADS
Oddervej 19
8000 Århus
Samia Lindschov Kjeldgaard

Norrlyst – 3. PLADS
Kompagnistræde 8
1208 København
Att: Bjarke Just Nielsen

Restaurant Møntergade
Møntergade 19
1116 København
Karina Pedersen

Norlys Kantine
Over Bækken 6,
9000 Aalborg
Benjamin Albæk

Company House 4 (ISS Kantiner)
Delta park 45
2665 Vallensbæk Strand
Rune Kromann

Kantinen NOVI Forskerpark / NOVI Science Park (Cheval Blanc)
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Ø
Thomas Guldhammer Karlsen

Remouladen
Stævnen 55
7100 Vejle
Kristian Vorsø Jørgensen

Restaurant Værdsat
Kongensgade 31, B St. th.
5000 Odense
Benjamin Mosskov

Øvrige nyheder

’Årets Sild 2024’ klar til frokostbordet

’Årets Sild 2024’ klar til frokostbordet

Restaurant Lilleheden vandt (igen) ’Årets Sild’ ved bl.a. at bruge tranebær, abrikos og lynghonning. Efter måneders udvikling er silden nu færdigudviklet og godkendt til at komme på glas under brandet ”Lykkeberg 1899” i starten af februar næste år. På trods af, at...

læs mere
Ny CEO er på plads hos Tenax Sild A/S

Ny CEO er på plads hos Tenax Sild A/S

Ny CEO er på plads hos Tenax Sild A/S Michael Møller Jensen er ny mand i spidsen for fødevarevirksomheden, og han kommer med bred erfaring fra forskellige fødevarevirksomheder som Bisca og Harboe.    Michael Møller Jensen er pr. 1. marts 2023 ansat som ny CEO hos...

læs mere